Oprindelsen af hovedtelefonstik kan spores tilbage til det 19. århundrede. 6,3 mm-stikket stammer fra den første generation af manuelle telefoncentraler, der blev brugt i 1887. Dette udviklede sig til det mindre 3,5 mm-stik, der først blev brugt i Sony Walkman TPS-L2-afspilleren, der blev introduceret i 1979.
Fire-segment 3,5 mm-jackstikket (TRRS) er bredt accepteret som standard. Den blev udviklet af Japanese Electrical and Electronics Industry Association (JEITA) under standarden EIAJ RC-5325A, udgivet i maj 1993. Denne standard refererer til IEC 60130-8, første gang udgivet i 1976. Det kinesiske ministerium for informationsindustris telekommunikationsindustristandard, "YD-2 Requirements and Testing Method 1895 Hovedtelefongrænseflader for håndholdte mobilkommunikationsenheder," trådte i kraft i 2009.
Omkring 2006 opstod en tendens til miniaturisering i mobiltelefoner, og 2,5 mm hovedtelefonstikket, som optog mindre plads end 3,5 mm stikket, begyndte at blive afprøvet af nogle mobiltelefonmærker. I 2014 havde OPPO R5 ikke et 3,5 mm hovedtelefonstik, men det gav en Micro USB til 3,5 mm adapter. Samme år blev Type-C-grænsefladen første gang brugt på markedet, taget i brug af Nokias N1-tablet.
I 2016 frigav Apple iPhone 7, den første mobiltelefon til at fjerne 3,5 mm hovedtelefonstikket, i stedet for at promovere Lightning-grænsefladen og AirPods trådløse hovedtelefoner. LeEco var en af de tidlige producenter, der adopterede Type-C-hovedtelefonløsningen og kaldte den CDLA Digital Lossless Headphones.
